Chilimayo

Chilimayonnaise

Opskrift på chili mayo
Foto: Kira Brandt

Ingredienser

2 røde pebre
3 røde chili
3 fed hvidløg
2 æggeblommer
16 cl. Olivenolie
Salt

Sådan gør du

Del chili og peber og fjern kerner. Læg dem på et stykke bagepapir og bag dem i ovnen indtil skindet begynder at boble op og blive mørkt i ca. 20 min ved 200 grader. Hold løbende øje med dem – skindet skal helst ikke blive sort.

Lad det køle af, og træk herefter skindet af. Processen bliver lettere hvis du lægger de varme chili og pebre i en plasticpose lige når de kommer ud af ovnen.  Pres hvidløg og blend med chili/pebermassen. Tilsæt æggeblommen, og hæld nu langsomt i en tynd stråle olien i mens du blender. Smag løbende til. Mayonnaisen er klar når konsistensen er tyk.  Smag til med salt og tilsæt evt. mere chili hvis du ønsker den stærkere.